Sparringsforløb

Vi tilbyder en struktureret og fortrolig sparringsproces, der hjælper virksomheder med at identificere udfordringer og skabe konkrete handlingsplaner for vækst.

Hvad kan du forvente?

Indledende dialog

Sparringen starter med et møde, hvor vi stifter bekendtskab med din virksomhed, og sikrer at du har:

  • CVR-nummer.
  • “Proof of Concept” –  produktet eller ydelsen fungerer.
  • “Proof of Business” – der er potentiale for indtjening.

Forløb

Vi aftaler et fortroligt forløb, hvor vi holder møder med et klart formål og en dagsorden, tilpasset virksomhedens aktuelle behov.

Forløbet strækker sig typisk over ét år med møder af cirka 2 timers varighed, hvor to af vores erfarne sparringspartnere deltager.

Møder

Hvert møde afslutter vi med et referat og klare aftaler om næste skridt.

Vi udfordrer, skærper fokus og stiller kritiske spørgsmål for at finde de bedste løsninger sammen med jer.

Resultater

Sammen skaber vi konkrete handlingsplaner, som virksomheden selv gennemfører for at opnå vækst og succes.

Vi forventer, at du er villig til at lytte, brænder for din idé og har klare ambitioner for din virksomheds fremtid.

Hvad hjælper vi med?

Ledelse og organisation

Vi ved hvordan virksomheden når i mål, uanset om ledelsesopgaven ligger på en enkelt persons skuldre eller den udøves sammen med andre. netvaekst.dk vejlederne har alle de nødvendige forudsætninger for sætte fokus på den måde, virksomheden leder og fordeler opgaverne og indsatserne. Herunder også på organiseringen og sammensætning af såvel lederteam og evt. partnerkreds, som af øvrige ressourcer og kompetencer. Vi ved hvordan ansvar, opgaver og beføjelser bør fordeles. Og vi kan give de rette anbefalinger til virksomhedskonstruktionen og ejerforhold. Vi kan også give brugbare anvisninger til, hvordan virksomheden får rekrutteret og fastholdt de rigtige medarbejdere og samarbejdspartnere.

Strategi, koncept og forretningsudvikling

Ved du hvor du skal være med din virksomhed om 5-10 år? Og har du en idé om de fremtidige krav og forventninger fra kunder, interessenter og samarbejdspartnere? Vi kan stille alle de rigtige spørgsmål når det gælder sikring af virksomhedens fremtid. Og vi kan være med til at sætte kursen og rette fokus på det, der skaber værdi for virksomheden. Vejen frem er som regel en strategi- og forretningsplan, der netop tager højde for en omskiftelig omverden, og som afdækker markedsmulighederne og kundepotentiale.

Salg og markedsføring

Har du fået sat hjulet helt ned på asfalten og ved du, hvordan du får mere gang i salget? Vi har ekspertisen, der kan sikre, at du planlægger og gennemfører din salgsindsats optimalt. Vi kan kort og godt motivere dig til at gøre det rigtige. Og vi kan vejlede, sådan at dine budskaber rent faktisk appellerer til dine målgrupper og positionerer din virksomhed, sådan at de understøtter salget. Vi kan naturligvis også medvirke til, at du får sat de rigtige priser, samt anvender lige nøjagtigt de kanaler – både offline og online, der skal tages i brug for at nå de segmenter og målgrupper, der har behov for din virksomheds produkter eller ydelser.

 

Finansiering og kapitalfremskaffelse

En ellers levedygtig virksomhed kan ofte have behov for tilførsel af kapital. Ikke mindst i de tilfælde, hvor målet er vækst og adgang til flere markeder. Vi hjælper med at beregne, hvad der er brug for af kapital og vi kan kortlægge mulighederne for tilførsel af likvider, der kan sikre at virksomheden får opfyldt sine ambitioner. Vores værktøjskasse indeholder bl.a. også en afprøvet skabelon, virksomheden kan benytte hvis den skal pitche og præsentere overfor relevante kapitalformidlere. Vi har desuden adgang til et omfattende netværk og vi kan derfor hjælpe med at formidle kontakt til relevante aktører på kapitalmarkederne.

Økonomi og regnskab

Den rette økonomistyring kan sikre, at virksomheden kan optimere driften ved hjælp af veldokumenteret økonomiinformation, som kortlægger de væsentligste faktorer for virksomhedens succes. Det er i høj grad et spørgsmål om at få kortlagt, hvor og hvordan virksomheden både tjener og bruger sine penge. Vi har ekspertisen, der kan bistå virksomheden til at sikre et fuldt økonomisk overblik og få skabt en nødvendig gennemsigtighed til at træffe de rigtige beslutninger. netvaekst.dk vejlederne kan også bistå med at opbygge et sammenhængende og solidt budget.

Produktion og logistik

Virksomhedens produktions- og forsyningsforhold medfører i større eller mindre grad udfordringer og problemstillinger, den nødvendigvis skal afklare og håndtere. Vi har praktisk erfaring og kunnen fra mange års virke med forsynings- og fremstillingsvirksomhed. Det er derfor oplagt for os at rådgive vejlede, inspirere og optimere også på det område. F.eks. når det drejer sig om leverandør- og materialevalg, fremstillingsprocesser og deres optimering, lagerhåndtering og -styring, samt indkøb, transport og distribution.

Patent og Intellectual Property

Den gode idé eller det unikke produkt bliver som regel kopieret eller efterlignet på et eller andet tidspunkt. Mulighederne for beskyttelse skal derfor afklares. Og tilsvarende skal graden af denne fastsættes. Også selvom virksomheden er first mover med en styrke på markedet, som reducerer behovet for at holde konkurrenterne væk. Vi har den nødvendige ekspertise indenfor markedsføringsret til at hjælpe virksomheden med beskyttelse af varemærker, design og patenter. Ligesom vi ved, hvordan opgaven rent praktisk gribes an, hvis der skal søges om patent.

 

Internationalisering

Et ønske om vokseværk ud over landets grænser kan tage sit afsæt i mange motiver. Hjemmemarkedet kan være på vej til at være mættet, der er stordriftsfordele at hente, det udenlandske marked er lukrativt m.fl. Men det kan være svært og risikabelt. netvaekst.dk kan hjælpe dig på vej med en angrebsplan for de markeder, du vil ind på. En plan som også kan kortlægge de faldgruber, der skal tages højde for og overvindes ved en international ekspansion. Og som kan give dig den nødvendige viden om de nye markeder, kunder og mulige lokale samarbejdspartnere.

 

Advisory Boards

Det giver som regel rigtig god mening at tilknytte kompetente vejledere til virksomheden også på en mere vedvarende basis i form at et egentligt Advisory Board. Det kan ske uafhængigt af et sparringsforløb med netvaekst.dk. Eller ofte bør det hensigtsmæssig ske efter netop et sådant forløb. netvaekst.dk vejlederne/ mentorerne er alle erfarne advisory board medlemmer med et omfattende netværk og dokumenteret kunnen til at udfordre og anvise veje frem ud fra din virksomheds problemstillinger, forudsætninger og muligheder.

 

FAQ

Du kan komme i betragtning til et sparringsforløb ved at kontakte os vis kontaktformularen, eller du kan deltage i et af vores pitch events, hvor du vil få direkte feedback din virksomhed og samtidig kvalificere dig til et forløb.

Har du et specielt ønske til hvem din sparringspartner skal være, så lad os endelig vide det. Vi bestræber os efter at sammensætte partnere og virksomheder på en måde der giver mening for alle.

Vores sparringsforløb er gratis og koster kun din tid og dit engagement. Vi er en forening hvor vores partnere stiller sig frivilligt til rådighed.

Forløbet kan vare op til ét år og består typisk af en række møder af ca. 1-2 timers varighed. Hyppigheden og omfanget aftales ud fra virksomhedens behov.

Tag det første skridt mod vækst!

Vi tror på, at succes kræver mere end gode idéer – det kræver fokus, udfordring og klare handlinger. Derfor arbejder vi tæt sammen med virksomheder for at sikre, at de står stærkere i deres marked og når deres mål.

Scroll to Top